29. juni 2005
Ophavsret
Hvem har lavet hvad, og hvad må du gøre med det
Først og fremmest skal det siges, at vi har lavet denne hjemmeside, fordi vi ønsker at få gjort informationerne og budskaberne her offentligt kendte. Derfor kan det naturligvis kun glæde os, hvis artiklerne bliver spredt, kopieret, linket til, lavet som løbesedler, brugt til inspiration og kilde o.s.v.
Når det er sagt, så skal det dog nævnes, at der ikke nødvendigvis er fuldstændigt fri legal ret til at bruge alting her på siden. Det er nemlig ikke os selv, der har skrevet alle artiklerne, og hvis de stammer fra et andet medie, der ikke har frigivet ophavsretten, så kan vi ikke love, at du må benytte dem. For vores skyld, må du dog gerne benytte og sprede alt fra denne side, som vi har lavet.
Nogle af artiklerne på denne hjemmeside er skrevet af os selv. Andre har vi oversat og fra andre udenlandske medier, og atter andre er udtalelser fra faglige organisationer. I bunden af hver artikel er den oprindelige forfatter angivet samt et link til originalversionen. Hvor intet er angivet, er det os selv, der står bag artiklen, og så er den under alle omstændigheder til fri afbenyttelse.
Både vi og de oprindelige forfattere vil dog sætte stor pris på at blive nævnt som kilde, hvis du bruger noget af materialet, og hvis du bringer en af vore artikler på din hjemmeside, må du meget gerne linke til vores side.
Iøvrigt vil vi generelt være glade for, hvis du vil linke til hjemmesiden her (http://illegalt.mahost.org).
Siden er hostet af flinke folk fra Mutual Aid og bygget i open source-systemet SPIP.
Siden er konstrueret og designet og redigeres af Ole Poulsen.