30. september 2005

Passagerere kan standse tvangsdeportationer

Placering af ansvar og myndighed i internationalt luftrum


Flyselskaber er direkte ansvarlige for behandlingen af deporterede, foretaget af politi eller deres eget sikkerhedspersonel. Det er resultatet af Tokyo-traktaten fra 1963, som omhandler ansvar ombord på luftfartøjer. Siden da har det stået klart, at så snart et flys døre lukker, er kaptajen på fartøjet ansvarlig for magtanvendelse foretaget ombord. Kaptajnen alene har autoriteten ombord, og er derfor forpligtet til at garantere sikkerheden ombord på flyet. Eskorterende politibetjente under en deportation deltager på samme vilkår som andre passagerer, og har ingen officiel myndighed.

På trods af dette har flyselskaber og det tyske pilotforbund ’Cockpit’ forsøgt at uddelegere ansvaret til staten. "Flyselskabet, eller rettere kaptajnen, er hævet fra juridisk ansvar, fordi deportationen sker efter ordre fra staten, hvorfor staten er den øverste ansvarlige instans for passagerens eller den deporteredes velbefindende", siger Cockpits talsmand, Georg Fongern. Politiforbundet i Tyskland har en helt anden opfattelse: "Betjentene er der blot for at assistere kaptajen. Han har det fulde ansvar for passagerere og fartøj", siger politiforbundets talsmand, Jörg Radeck. Det er dog ikke blot et akademisk spørgsmål - konsekvenserne er mangfoldige.

I tilfælde af, at en passager, der transporteres i politiets varetægt, kommer til skade eller sågar dør, afhænger det juridiske ansvar af, i hvilket retsområde betjentene er aktive. Hvis de assisterer piloten i udførelse af hans arbejde ombord på luftfartøjet, så er de hans assistenter. Ifølge arbejdslovgivningens principper, ligger det juridiske ansvar i dette tilfælde hos kaptajnens arbejdsgiver, det vil sige flyselskabet. Hvis de eskorterende betjente ikke er givet autoritet af kaptajnen, så er de personligt juridisk ansvarlige. Det skyldes, at de juridiske normer angående statens ansvar for skade udført af statens embedsmænd ikke længere er gældende, da der ikke er noget statslig retsområde i internationalt luftrum. Det kan derfor ikke undre, at politiforbundet insisterer på, at flyselskabet bærer ansvaret.

I kriminallovgivningen kan de aktive betjente såvel som kaptajnen holdes ansvarlige for en passagers eventuelle skader eller dødsfald. Da kaptajen er i en position som såkaldt "garantor" og er juridisk ansvarlig for at sikre sine passagereres sikkerhed, kan han holdes ansvarlig for konsekvenserne af hans pligtforsømmelse. Dette er endnu et argument for, at flypiloter kan nægte at deltage i transport af passagerere, der er tvunget til at foretage rejsen. At se bort fra denne tvang, er det samme som at nægte assistance, og dermed strafbart.

Den, der griber ind, handler ifølge loven, og bør ikke frygte at blive tiltalt af modvillige, eskorterende betjente. Dette er også politiets holdning: "I tilfælde af magtanvendelse, så bør passagere faktisk gribe ind imod politibetjentene, for de handler udenfor deres retsområde."

Placeringen af ansvar under deportationer fik i 2001 det tyske pilotforbund, Cockpit, til at opfordre deres medlemmer til ikke at udføre tvangsdeportationer.


Artiklen stammer fra Deportation-Class.com
-  http://deportationclass.com/log/intervene.html

intet menneske er illegalt
Artikler Links Grafisk Om siden English Kontakt