9. september 2008

No-Border-camp i Tyrkiet

Internationale aktivister synliggjorde dødens politik ved tyrkisk ferie-paradis

I forbindelse med en international No-Border-Camp, den 3.-7. september 2008 i Izmir-Dikili ved den tyrkisk-græske grænse synliggjorde camp-aktivister på områdets populære turiststrand de mange flygtninge, der er druknet i havet i forsøg på at nå landet.

Med rød malede sten, tøj og sko og andet strandgods fra de omkomne flygtninge mindede aktivisterne om de 492 mennesker, der siden 1994 er blevet fundet druknet her på stranden. Mindst 504 flygtninge er stadig væk savnet og må formodes at være omkommet i havet. Både feriegæster og beboere viste deres interesse, og var chokerede over de konkrete konsekvenser af EUs fæstningsagtige grænsepolitik.

Det sydøsteuropæiske No-Border-Camp fandt i år sted i Anatolien. Omkring 150 faste deltagere samt mange besøgende deltog i campen. Aktivisterne kom fra Tyrkiet, Grækenland, Rusland, Polen, Ukraine, Tyskland, Østrig, Finland, Frankrig, Portugal, Kurdisk-Anatolien og Israel.

Initiativtagerne begrunder valg af sted med, at ”...ferie- og sejlerparadiset i det ægæiske hav mellem de græske øer og den tyrkiske kyst var allerede i 1980`erne en vigtig flugtvej for mennesker, som flygtede fra det tyrkiske militærregimes repression. Idag har flygtninge fra Irak, Iran, Afghanistan, og fra Afrika - primært fra Somalia og Sudan, kun to lige farlige flugtruter at vælge imellem, hvis de har Europa som mål: Vejen over fastlandsgrænsen mellem Tyrkiet/Grækenland eller Tyrkiet/Bulgarien og via den ægæiske kyst. Da EU udbyggede de ydre grænser til en fæstning mod uønsket immigration, bliver dette grænseområde for mennesker, der flygter til Europa til et dødensfarligt mareridt.”

Dikils borgmester støtter No-Border-aktiviteter

Kort efter aktionens start dukkede tyrkisk civilpoliti op og begyndte at filme No-Border-aktivisterne. Politiet krævede derefter, at installationerne blev fjernet fra strandområdet inden næste morgen. Da aktivisterne vendte tilbage til campen, fik de at vide, at Dikils borgmester syntes godt om aktionen og derfor havde givet tilladelse til, at installationerne kunne blive stående. Derudover støttede han campen overfor forskellige bestræbelser på at lukke den ved hjælp af politiet.

Ifølge lokale kontakter er borgmesteren en gammel kommunist og meget populær blandt byens fattige. Blandt andet fordi han har sørget for at forsyne de fattigste med gratis vand og kommunalt subventioneret billig strøm og brød.

  Se indkaldelsen til lejren på dikilinobordercamp.blogspot.com
  Se billeder på Indymedia.dk

Skrevet af Autonom Info-service